Bart Westgeest

Kategori: Dansk

  • H. J. Greensteen – Ved Stranden

    Ved Stranden

    Du drager Sindet, underfulde Strand,
    til Eensomhed og Fred, naar Solen daler,
    og Aftenstunden over Bolgen maler
    med Farvetoner dunkle, blide
    den lille Fiskerhytte, Skibets Side,
    dets Seil og Master i det stille Vand.

    Du drager Sindet, skjønne Tryllespeil!
    naar Dagen svinder, over Dine Strømme
    Sabbathen hviler, Dine Bølger drømme,
    og alle Skibe gaae for Anker, –
    ikkun en Skonnert glider hen i Tanker,
    og Solen falder i de hvide Seil.

    Men Aftnens Skygge voxer, tæt og luun
    om Jord og Hav, og Alting glider over
    i Stundens Hvile, Lund og Eng og Vover, –
    en Drossel slaaer sin korte Trille,
    og Søen gaaer mod Landet, sagte, stille,
    som Barnet drømmer i sin Vugges Duun.

    Du skjønne Sommeraften: varm og blød
    Du synker over Verden; i Din Skygge
    som Elverfolket mine Drømme bygge.
    Din Stemning aander saa fortrolig
    fra Blomst og Bølge – Sjælen slumrer rolig,
    med glemte Sorger, i Dit hulde Skjød.

    H. J. Greensteen. (1833- 1895)

    (Eller hvordan meningsløst surfe på nettet alligevel kan give nogle overraskende resultater. Hvem mon er H.J. Greensteen, er det et virkeligt navn?)

    Fra bogen Vintergrønt. Nye fortællinger og digte, danske,norske og svenske. Udgivne af Chr. Richardt. Gyldendal 1867

  • Myr

    Der er mange mennesker i vores verden som ikke længere bor på deres slægtsgård. Ikke engang i deres fødeby. Tiden har ændret sig i en hvirvelvind af opfindelser og de efterfølgende nye love og regler. Man kører langt til arbejde, flytter nemt til en anden by, har et social liv på nettet som sætter en i forbindelse med resten af verden. Udover indtryk fra vores eget liv ser vi fjernsyn som viser os dagligt et syndflod af billeder fra alle mulige steder og vinkler. Vi ser glæde, kærlighed, vold, had foran vores egne øje, direkte ind i stuen.
    Alle disse ting river os væk fra vores traditionelle rødder. Det hvad vi har tilbage er opvæksten, idealer, håb.
    Et liv som stædig ændrer sig, nærmest fra dag til dag. Der bliver lavet fejl, men retter op og er måske allerede bagud igen. Et nærmest rodløst søgen efter holdepunkter. Der vil nok altid være nogle prøver at holde fast og som kan fortsætte noget der minder om det gamle liv, men langt de fleste vil tilpasse sig så godt som de kan.
    Fordi sådan er det, livet. De færreste bliver uberørt af det. Nok også fordi vi er for mange på kloden. Stentiden med deres plads og nærmest ikke eksisterende udvikling er forbi. Vi er et hastig voksende mængde, som har ideer, behov, entusiasme og hormoner. Som myrer på hoben boltrer vi rund, fremad, opad og længere.

  • Mørke

    Kl. 6:00

    Det er underligt at bo et sted hvor der sker intet som helst mellem kl. 23.00 til kl. 6.00. Det er umuligt at sige om det er morgen eller aften. Ingen biler, ingen bus eller tog som kan høres, ingen naboer som vågner, ingen flymaskiner.

    Det er naturen som er, uden indblanding af udvendig støj.
    Her viser en kalender på vægen sin værdi, og klokken slår og afslører hvor vi er hen i natten.

    Kulturen som rører sig.

    Det er op til mig at lege med. Uden det står livet stille. En stilhed som er tættest på evighed.