Kategori: Dansk

  • Om freewriting, konstantskriftøvelser og tankeskrivning.

    De første regn er lige kommet efter den tørre sommer, og jeg kommer allerede i skrive-humør. Hele sommeren er gået med haven og naturen, og jeg håber så sandelig at det bliver ved. Men nu at jeg er startet med at genopfriske bloggen, ser jeg på andre ting igen og ser jeg gamle bekendte på nettet.

    Jeg ser for første gang(?) at tyske Anke Gröner også har en twitterprofil, hvor hun tilsyneladende mest deler links og tweets, og at Alain de Botton ikke har tweeted siden maj i år – hvad sker der med ham? Mozilla har ellers en fint twitter konto, men.. er det den vej jeg skal gå?
    Jeg prøver ellers at begrænse netlæsning og surfing til det minimum (og “minimum” er desværre ikke defineret), og jeg vil ikke fare vildt i alt muligt som også ligner vigtigt og interessant.

    Jeg vil gerne skrive noget som jeg kalder for “focuswriting” og det er ment som en rensning af tankerne, og en måde at se på hvad der foregår i mit hoved. Tit kan jeg også nå at finde ud af om jeg prioriterer rigtigt.
    Derfor vil jeg helst skrive så tidligt som muligt, fordi hvis jeg begynder dagen med for eksempel twitter, så kommer der nye indflydelser ind. Som i dag, hvor jeg altså så meget kort på twitter for at se om Thunderbird/ Mozilla skriver interessant.
    Hvis jeg ikke havde gjort det ville jeg have startet i dag med at skrive om tankeskrivning, fordi det kom op mens jeg gik rundt i huset, lige efter at jeg var stået op.
    Men også denne tanke er ikke en som kom op fra det ubevidste, som kan fortælle mig hvad der foregår i mig. Den startede i går, da jeg ledte efter et andet dansk ord for Focuswriting. Det er nemlig det ord jeg ville bruge som standard kategori på bloggen.
    Louise Juhl har nævnt det konstantskriftøvelser på dansk. I går aften ledte jeg på nettet efter ordet “tankeskrivning” for at se om det findes, og jeg fandt frem til en fint indlæg med navnet “Jeg trækker vejret gennem fingrene” på en blog af Sussie Maria Pilgaard, som forklarer det. Så jeg ændrede kategorien “uncategorized” til tankeskrivning.
    Men i morgens gik det dog op for mig at tankeskrivning er faktisk noget andet end jeg i øjeblik gør.

    Det kan være at jeg skal læse bogen igen, som introducerede mig til “freewriting”, nemlig bogen “Writing  Down the Bones” af Natalie Goldberg. Det har jeg læst engang for langt tid siden… måske 25 år siden… 30 år?
    Bogen sætte virkeligt gang i en ny skrivevæne, og befriede mig fra stramme ideer omkring hvad, og hvordan, man kan skrive. Ifølge Natalie skal man træne ens skrivemuskel, og det skal helst ske hver dag, ved at bare skrive løs, lige meget hvad, i en hvis antal minutter. Det sidste kan jeg ikke huske, hvor langt mente hun at denne tømning af hjernerne og styrketræning af skrivemusklen skal være? Fordi det ligner at være et af forskellene mellem tankeskrivning som jeg læser mig til, og min “focuswriting”.
    Som Sussie Maria Pilegaard siger skriver hun uafbrudt i 10 minutter, og fuldstændigt lige meget hvad.
    (Og så kommer klassikeren selvfølgeligt: His man ikke ved hvad man skal skrive, skal man bare skrive at man ikke ved hvad man skal skrive, og at det er utroligt og irriterende at man ikke kan finde på noget, men det larmer jo også ved siden af, og trætheden og i går… etc.)

    Jeg har skrevet på denne tankeskrivning/konstantskriftøvelser måde i langt tid (dog længere end 10 minutter), og det var dejligt. Det kunne virkelig være overraskende hvad man skriver, og ofte giver rigtig volapyk alligevel god mening, hvis man læser det igen senere. Man begynder nogle gange at skrive en historie, eller en digt, og nogle gange bliver det til en ordstrøm om noget man ikke er enig i. Jeg savner det faktisk, og burde gøre det igen.

    Men nu til dage giver jeg mig 30 min, som jeg indstiller på et ur. Det giver mig en lille skrive oase. Fordi lige meget hvor travlt jeg har, eller hvor mange ting jeg burde gøre, hvis jeg starter mit ur, så ved jeg at jeg har en halv time ro. Ikke en minut mindre. Og det betyder at jeg bare kan trække vejret, kigge lidt omkring eller på andre måder bruge lidt tid på at se hvad der kommer op fra mit halvbevidste underbevidste. Jeg behøver ikke engang at skrive, bare jeg er der.

    Men i øjeblikket bliver det altså ikke rigtigt en strøm af ikke styrede (eller så lidt som det kan lade sig gøre) tanker, men mere et søge efter hvad som rører sig i mig, og hvilken ting jeg mærker at jeg har forsømt. Det er altså mere et redskab til at flytte rundt med prioriteringer, og et redskab til at styre mit hverdagsliv i den retning min “sjæl” ( uhm… kerne, selv, ego, hjerte…) skal gå.
    Tankeskrivning er altså en kort skrive session som luger ud i tankerne og gør skriveren klar til at koncentrere sig på noget andet. Det gør jeg ikke. Jeg når aldrig længere end min fokuseret skrivning og når i øjeblikket det jeg vil skrive på en dag.

    Derfor vil jeg, indtil videre, kalde min kategori for “fokusskrivning” (efter det program jeg bruger til det: Focuswriter), fordi i min skrivning kan alt ske, fra en decideret blogpost til en hoppende ordstrøm, fra en opsummering af alt jeg skal lave i denne uge til et søge efter en egen holdning i et spørgsmål som jeg ikke lige ved hvad jeg synes om.
    Det er altså en halv time hvor jeg kun er fokuseret på at skrive hvad jeg har lyst til.

    (Edit: Min fokusskrivning periode varede ikke så længe, da jeg ikke kunne finde nogle vilde heste i teksterne: Se blogindlæg fra den 19 okt 2018: Får i felten.)

  • Jeg ser på bloggen igen.

    Jeg har brugt min aften i går på denne, lidt gamle, blog. Der er nok at lave før jeg for alvor kan genopstarte det, selvom det hele stort set er klar til at bruge. Men at installere nogle ting og finde ud af hvordan og hvorfor det virker tager en del tid. FTP tog lidt tid, og jeg kan ikke helt gennemskue Jetpack endnu, hvad fordelen er. Den har nemlig så mange ting jeg ikke har brug for. Jeg fandt en ny backup plug-in, også alt for omfattende for mig, men den kan selvfølgeligt lave automatiske backups, og det har jeg en gang haft brug for i de 12 år med blogs. Så den vil jeg gerne have.

    12 år med blogs… jeg er startet så mange gange… Hvor mange blogs har jeg nu egentlig? 2 selvejede, 1 bloggerblog, og 3 wordpress.com, sådan noget. Jeg poster i øjeblikket kun på 1 wordpress.com blog, hvor jeg skriver, meget kort, om alt som jeg har lyst til med haven som emne. Altså hvad der lever, vokser, og selvfølgeligt, dør. Jeg er har lige startet det i sommeren. Det kunne være et godt redskab til at skrive ned hvad jeg har lært, havd jeg skal gøre næste år, hvad vokser hvor, hvor godt, hvad jeg har plantet etc. Der er nok at se til, og jeg er virkeligt en begynder når det gælder have, køkkenhave og urtehave. Jeg har lidt erfaring fra langt siden men ikke i min egen, ret stor have.

    Jeg tror nok at jeg bliver lidt spændt, nu at jeg ved at jeg kan skrive noget som kan ende op som indlæg, pludseligt skriver jeg for en mulig læser, man kan aldrig vide, og ikke kun til mig selv. Men jeg håber at jeg vil glemme det og skrive lige som før, hvor tingene ofte bare vælter ud uden at tænke.

    Ah, i går har jeg også set på min twitter, jeg har flere konti, og bruger i øjeblikket ingen af dem til at poste noget. Jeg dog i lnagt tid læst ret flittigt med.
    Jeg tror at jeg vil bruge det til nogle links eller korte bemærkninger, nogle reaktioner eller hvad ved jeg.

    Skal jeg tilknytte havebloggen til hovedbloggen? Det vil i hvert fald gøre det noget mere farverig.
    Men Jeg skal passe på at det ikke bliver for omfattende, og det er nok bedst at koncentrere sig på 1 blog. Det gælder om at kunne blive ved, at fastholde en vane, og det går nok bedst når det er nemt og hurtig.

  • Blogindlæg

    Jeg skriver i øjeblikket stort set hver dag. Siden halvvejs i januar har jeg (igen, igen) aftalt med mig selv at jeg vil skrive en halv time hver dag, det har jeg altså som mål, og det lykkedes indtil videre 150 gange, ud af godt 200 dage.

    Ideen om, at der er nogle linjer som godt kunne bruges som blogindlæg, har altid været der, men jeg har holdt mig tilbage da jeg ville koncentrere mig på indholdet. Eller måske bedre sagt, på at skrive det som vil ud.

    Jeg vil ikke påstå at det kunne have været 150 blogindlæg, fordi der er mange dage hvor jeg vrøvler endnu mere end vanligt. Og dog, der er også dage hvor der kan være flere korte tanker eller sætninger, som måske kunne bruges.

    Jeg havde dog også en ide om at det der med at skrive om “ingenting”, er ikke noget man længere gør, det gjorde man måske i 2005, da at blogge var nyt, og mange kastede sig ud i det. Har man nu ikke Ansigstbog til det?

    Men jeg har kigget blandt andet på nogle tyske blogs og hvem de linker til, startende med Anke Gröner, og fandt ud af at min ide om en personligt dagligt tankebog-agtigt blog, findes i hvert fald i Tyskland, og nogle er endda godt læst. Der er nogle med virkeligt lange tekster, det må være for dem som virkeligt godt kan lide at læse, og der findes nogle personlige blogs om familien, mad (duh), og andre indgangsvinkler.

    Efter jeg havde samlet ideer på denne måde, så jeg på min egen blog, som er i mange års dvale. Jeg var lidt forbavset da jeg så er der faktisk er 85 indlæg på dette blog (jeg har haft flere forsøg med forskellige blogs, så alt i alt har jeg nok skrevet omkring 150 indlæg.) Det gik op for mig at det umiddelbart virker lidt underligt at være i tvivl om jeg vil blogge pga at jeg ikke synes at det er nødvendigt at være for personligt. Men med 85 blogposts på banen er jeg sådan set allerede startet. De er dog stort set alle “persons-neutral”, så at sige. Og det tænker jeg på at løsne en anelse op på. i første omgang ikke ved at skrive om noget specifikt, men at lægge det ind i bloggen som kom frem og som jeg syntes er interessante nok til at sætte til siden.

    Men måske, når jeg nu er obs. på hvad jeg skriver, er der pludseligt alligevel ikke så mange ting som egner sig. Og det er vigtigt at jeg beholder min skrive halv-time som et redskab hvor jeg kan skrive hvad jeg har lyst til, tømme mine tanker, komme på nogle ideer, skriver de ting ned som jeg synes at jeg burde lave, og eventuelt at komme af med nogle frustrationer – som jeg tit finder en slags løsning til mens jeg skriver.

    Jeg kan godt forestille mig at jeg også kan finde på at skrive noget specielt til bloggen, det kan være fordi jeg har læst en bog (ja ja, det sker en enkelt gang). Eller fordi jeg vil reagere på noget jeg har hørt eller læst. Men hvis jeg holder min skrive session som basis, har jeg vel altid et rødt tråd i mine indlæg.

    Jeg tror at skrive, eller arbejde, på min blog skal være en fast hverdagsopgave, så kan det være i forlængelse af min skrive-session. Jeg prøver nemlig at holde fast i nogle discipliner og fordi jeg, lige som stort set alle mennesker, kæmper med at holde mig på sporet uden at blive distraheret.
    Det skulle enligt være noget andægtigt – hvis det ord bruges på dansk. Noget man har afsæt tid til, og noget man tager seriøst, fordi det er det man vil eller skal. Det er jo det jeg vil i livet, og så er det lidt underligt ikke at gøre det. Men lad os nu se…

  • Descartes om at være en god læge

    Jeg kan forstå fra denne foredrag af René Gude (på hollandsk – det findes uden microsoft silverlight her indtil videre) at den franske filosof René Descartes (1596-1650) forsøgte at læse til læge, men at han fandt ud af at en læge i den tid han levede i, ikke ville kunne hjælpe alle patienter.

    Han nåede nemlig frem til konklusionen at sjæl og legeme var to forskellige ting, som nok på et eller andet måde var forbunden med hinanden, men som krævede hver sin studie. En læge i hans tid ville være fokuseret på legemet, og dermed være utilstrækkeligt uddannet i mange tilfalde.

    Kun allerede denne praktiske vinkel er interessant, fordi man kan spørge sig selv, hvor vidt vi, i vores sundhedssystem, har løst dette problem. Vi er nok generelt bevidst om faren ved denne tvedeling, men vi har ikke altid en løsning til det. I vores tidsalder er der en strøm af opdagelser og opfindelser som vi alle skal forholde os til, og specialisering er ikke til at undgå.

    At arbejde tværfagligt er vores nuværende løsning, som stiller høje krav til en fælles forståelse, vores kommunikation og sundhedstilbudets infrastruktur.

    Og det er som om det er i høj grad op til hver enkelte individ at finde den løsning man mener er bedst, og at finde alle de muligheder som samfundet tilbyder.

    Descartes problematik er vigtig del af det psykofysiske problem eller mere mundret på engelsk: the mind- body problem.

    Preview:

     

    Via Woest en Vredig

  • Jonathan Franzen on the 19th-Century Writer Behind His Internet Skepticism – Joe Fassler – The Atlantic

    Ideen om at vi er nødt til at begrænse brug af alle de muligheder vi har nu til dage, tiltrækker mig meget.
    Det er som om det er i vores tidsalder at det er blivet meget aktuelt.
    Det gælder for vores energiforbrug, brug af plads og naturens resourcer, de muligheder som videnskab giver os eller som her brug af det sociale internet:

    Jonathan Franzen on the 19th-Century Writer Behind His Internet Skepticism – Joe Fassler – The Atlantic

    “The groupthink of the Internet and the constant electronic stimulation of the devices start to erode the very notion of an individual who is capable of, say, producing a novel.”
    • Good novels are produced by people who voluntarily isolate themselves, and go deep, and report from the depths on what they find.
    • And so it seems to me that the writer’s responsibility nowadays is very basic: to continue to try to be a person, not merely a member of a crowd.
    • I’m trying to monitor my own soul as carefully as I can and find ways to express what I find there.
  • Languages again, again/ Om sproget på bloggen

    As mentioned before, ( for example her and her) I have some trouble deciding which language to write in. I therefore maintained a blog in danish, which,  since September 2010, resulted into 19 posts. This English blog however wasn’t really updated since.

    As I now, basically always, write my thoughts in Danish (whilst trying hard to get it grammatically correct), I no longer feel inclined to write English posts.
    So I decided to keep moving forward – or something like that – and to add posts in danish here.
    This will probably result in this blog turning into a Danish one – but that might just be my future anyway.

    So here we go:

    For at denne blog ikke går helt i stå, har jeg tænkt mig at tilføje de få indlæg jeg trods alt har produceret på en sandkasseblog på dansk.

    Det bliver måske en smule rodet med to sprog på samme side, men mon ikke at det i fremtiden giver bedre mening.

    Jeg kan desværre ikke skrive helt fejlfrit dansk endnu – jeg startede først at skrive dansk for cirka 2 år siden, men jeg kan kun håbe på at øvelsen gør lærlingen bedere.