Jeg kan forstå fra denne foredrag af René Gude (på hollandsk – det findes uden microsoft silverlight her indtil videre) at den franske filosof René Descartes (1596-1650) forsøgte at læse til læge, men at han fandt ud af at en læge i den tid han levede i, ikke ville kunne hjælpe alle patienter.
Han nåede nemlig frem til konklusionen at sjæl og legeme var to forskellige ting, som nok på et eller andet måde var forbunden med hinanden, men som krævede hver sin studie. En læge i hans tid ville være fokuseret på legemet, og dermed være utilstrækkeligt uddannet i mange tilfalde.
Kun allerede denne praktiske vinkel er interessant, fordi man kan spørge sig selv, hvor vidt vi, i vores sundhedssystem, har løst dette problem. Vi er nok generelt bevidst om faren ved denne tvedeling, men vi har ikke altid en løsning til det. I vores tidsalder er der en strøm af opdagelser og opfindelser som vi alle skal forholde os til, og specialisering er ikke til at undgå.
At arbejde tværfagligt er vores nuværende løsning, som stiller høje krav til en fælles forståelse, vores kommunikation og sundhedstilbudets infrastruktur.
Og det er som om det er i høj grad op til hver enkelte individ at finde den løsning man mener er bedst, og at finde alle de muligheder som samfundet tilbyder.
Descartes problematik er vigtig del af det psykofysiske problem eller mere mundret på engelsk: the mind- body problem.
Preview:
Via Woest en Vredig