Jeg hørte i går nogle digte i et podcast fra DRs radioprogram Skønlitteratur. Det var interessant at det ikke rigtigt var digte som jeg mente at de skal være. Det var mere ordsamlinger, men de har samme mål, nemlig at give følelser, en emotion, eller nogle billeder i hoved.
De fleste ting virker ikke rigtigt for mig, jeg er nok for ukoncentreret og ufølsom eller for kritisk, men de tekster som Lars Saabye Christensen læste fra hans bog om hans danske far, ændrede noget i mig. Jeg blev bedrøvet. Jeg kom til at tænke på min egen far, hvad jeg syntes om ham. Jeg opdagede det ikke med det samme, men Lars Saabye Christensens ord havde klart en indvirkning på mig. Så må det han skrev havde været et slags digt.
Om Digte
