Når jeg cykler udenfor i blæst og vind, mørke og ensomhed, er det en sjældent gang at jeg er fri for at være i et bestemt land. Jeg knokler mig igennem landskabet, det eneste jeg ser og oplever er naturen og det lille stykke asfalt som mit lys formår at belyse. Det kunne være hvor som helst i verden, og jeg skal kun sørge for at jeg kommer videre. Politiker har ingen indflydelse på vejret eller de øvrige omstændigheder ved min cykeltur. Fordi selvom nogen har slået for mere medvind på cykelstierne er det ikke bevist at der rigtigt kom noget ud af det. Jeg er uden for rækkevide på min cykel, jeg må selv klare mig. Det er en meget god følelse.
Politik og at cykle
